Hvordan kommer jeg i gang?
Et mål uden en plan er bare et ønske. Skal din forretningside/virksomhed udvikles, eller er det kun en hobby? Ja, beslutningen er din!
Vi laver en helt klar aftale fra starten af, inden forløber går i gang. Aftalen udstikker rammerne for forløbet, fx hvor ofte I skal mødes, hvad du vil have ud af forløbet, og hvor længe forløbet skal vare. Vi tager en indledende samtale om, hvad forventningerne er, og hvordan din mentors rolle skal være.
Det er vigtigt at finde en mentor, der har nogle kompetencer eller erfaringer, du selv mangler. Vi sørger for at matche dig med den rette mentor. Ordningen er fleksibel, så du kan skifte mentor undervejs, hvis dine behov ændrer sig. Et forløb hos os er skræddersyet til netop dine behov.